I Hummergade var der jo
Forleden Aften Spænd; -
Da Vilhelmine gik til Ro,
Saa kom en Skrædersvend.
Han havde, det er givet,
I en Beværtning sivet,
Og kjærligt ham om Livet
Nu Vilhelmine tog.
Men De kan troe at hun blev hvas:
"Skræder, hvad er nu det for Fjas?
Skræder , hvad er nu det for Fjas?
Kom inte her med Das!
Vil Du see, Du gaaer din Vei!
Vov blot ei at røre mig!
Gaa Du hjem Du fulde Sviin, din Kone venter Dig."

Fra Skræderen hun rev sig løs,
Mens rasende han skreg;
"Ja vent kun lidt, Du Satans Tøs,
Jeg skal nok fange Dig"!
I hendes Schavl han griber,
I Trevler han det river,
Og Vilhelmine giver
Sig til at skjælde ud.
"Gud, mit Schavl", hun skreg Gevalt,
"Skræder, det skal Du faae betalt!
Skræder, det skal Du faae betalt,
Du jammerlige Pjalt!"
Nu blev han først rigtig gram,
Sparked saa det var en Skam,
Men saa kom der en Betjent tilsidst og napped ham.

I Retten gav for Skræderen
Hans Kone den Besked:
At det var ei hans egne Been,
Han havde sparket med,
Han havde brækket sine,
Da sagde Vilhelmine:
"Saa var det sagtens dine,
Han gik den Aften paa.
Mand og Kone er vel Een
Men naar han laaner dine Been,
Men naar han laaner dine Been,
Saa er den rigt'nok reen."
Jøsses! hvor der dog blev Sjov,
Skræder=Konen stod saa flau,
Medens alle Andre der et vældig Griin dem tog.

Paa Shavlets Skade nu man saae,
Og Vilhelmine sa'e:
"Det er jo reent itu, jeg maa
Mindst fire Daler ha'e.
Det er vist ei formeget,
Thi det var ei mit eget,
Men eet jeg havde leiet,
Som jeg skal svare til."
Men hun narret blev, ak ja,
To Mark faldt der ikkun a',
To Mark faldt der ikkun a',
Men hun var glad endda.
Skræderen, den stakkels Fyr,
Ham Fornøielsen blev dyr,
To Rigsdaler kostede ham dette Eventyr.

Til Slutning vil jeg bede ret
Enhver i Kjøbenhavn:
Sæt endelig ei noget Plet
Paa Vilhelmines Navn.
Og ligeledes beder
Jeg for den stakkels Skræder,
Jeg kan forsikkre Eder
Han er et ærligt Skrog,
Men naar man en paa Lampen faaer
Fanden ivold Forstanden gaaer,
Fanden ivold Forstanden gaaer,
I Vadsken snart man staaer.
- Vilhelmine, lyt en Gang
Til min Harpes svage Klang
Dig tilegnes allerunderdanigst denne Sang.